Den Blå Time

Oplev en indendørs oversvømmelse den 11. september kl. 21

Det trækker op. Vandet kommer. Vandet stiger. Vandet tager over! Oplev eventet Den Blå Time og gå en tur på Lystrups veje i skala 1:414 i vand til knæene – men uden at blive våd. Du kan stå midt i Lystrups dramatiske transformation fra tør til våd by, når Arkitektskolen Aarhus’ udstillingsbygning forvandles til en blå oversvømmelse ved hjælp af lys og røg.

Eventet er en del af udstillingen Når Vandet Kommer, som er baseret på ph.d.-studerende Katrina Wibergs forskning i klimaændringer og bosætningsmønstre.

Den Blå Time bliver introduceret af Katrina Wiberg, som har skabt eventet i samarbejde med Martin Professional / Harman. Skolen byder på blå drinks.

Hvor: Arkitektskolen Aarhus, Udstillingsbygningen, Nørreport 22, 8000 Aarhus C
Hvornår: 11. september, kl. 21.00

Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

BlåTime.750X587

BlåTime725X442

BlåTime.800X600